Dansk   English       Sitemap    
 

Malekursus på Andros

Klik på billederne og se dem i fuld størrelse. 
 
Tag med til en magisk ø med masser af anderledes oplevelser.
 
Uge 20 og 21 (2 sidste uger i maj) 2018
 
Malekurset:
 
De første dage er der fællesundervisning, hvor vi gennemgår grundelementerne i maleriet: farver, komposition, perspektiv. Senere arbejder vi med spartelteknikker, collage og portræt. Resten af dagen arbejdes der individuelt.

Dagsprogrammet vil typisk se sådan ud:

9.30 - 13.30: Undervisning (pause efter behov)

Dagen starter med morgensang, fysisk opvarmning, tegneøvelser, teori – og evaluering – ca. hver anden dag eller efter behov. – derefter individuelt arbejde.

Kl. 19.30: ”Blå time”

Socialt samvær og evt. info, hvor vi får en drink efter behov og måske er der nogen, der vil fortælle historier, lære os dans eller andet, som vi kan dele med hinanden., Derefter går de fleste ud og spiser i større eller mindre grupper – eller alene. På malekurset er alt et tilbud, som man kan vælge til eller fra.

Materialer: skal medbringes i kuffert – aldrig i håndbagage. Materialeliste bliver tilsendt.


Andros - øen med kultur og natur

 Et besøg på kykladeøen i Andros er virkelig værd at skrive hjem om! Andros har noget for enhver smag, lige fra gamle historiske steder og monumenter til frodige vandrestier og gyldne sandstrande. Derudover findes der på øen et fint internationalt Kunstmuseum i hovedbyen Andros, hvor man let kommer til med lokal bus.

Man oplever den rigtige græske ø stemning på dette smukke sted. 

Øen:
Andros Grækenland har været beboet siden det 10. århundrede f.Kr., og historiske vidnesbyrd om dens betydning gennem tiderne kan ses mange steder på øen. Oldtidsbyer, gamle tårne, imponerende klostre og meget mere kan man finde på Andros.
Andros er velorganiseret og modtager hvert år mange tusind turister. Tidligere var det skibsfarten, som var hovederhvervet på øen.

 Området:

Vi skal bo i Batsi – en virkelig charmerende by, som ligger smukt i en bugt med fine sandstrande. Der er mange skønne cafeer, tavernaer og små butikker langs strandpromenaden. Også op og ned af de smalle trapper og stræder med de hvide striber er der mange fine oplevelser. Sidst men ikke mindst – der er et væld af motiver.

Overnatning og atelier:

Vi skal bo på Chryssi Akti Hotel ( http://hotel-chryssiakti.gr/en/hotel-in-andros-cyclades )som ligger lige på stranden I Batsi. Vi skal male i en fin have et stenkast fra hotellet, hvor der også er mulighed for at bo. Der er 4 fine lejligheder – hvoraf den ene bliver stillet til rådighed for os som køkken med køleskab samt mulighed for kaffebrygning og opbevaring af materialer mv..

Rejseplan:

Fra lufthavnen i Athen går der bus til Rafina ca. 20 gange dagligt ca. ½ time. Der afgår færge til Andros flere gange dagligt ( 2 timer). Fra Færgen på Andros til Batsi er der kun 10 min. kørsel med bus. (samlede transportudgifter ca. 20 euro)

 Oplevelser:

Ud over oplevelserne i Batsi og omegn er der mulighed for en tur til Hovedbyen, Andros hvor der er masser af butikker og det fine kunstmuseeum. Der vil også efter ønske kunne arrangeres en bustur rundt på den smukke ø samt en sejltur.

 Pris:

indeholder hotel eller lejlighed i dobbeltværelse og undervisning ( ikke fly)
Da der er forskel på overnatninger vil der være forskellige priser:

Udsigt over haven og byen m. balkon (incl. morgenmad):7.600 kr.
Side havudsigt m. balkon (incl. morgenmad): 8.600 kr.
Luksus med havudsigt og balkon (incl. morgenmad): 9.600 kr. 
Lejlighed m. køkken og gårdhave i huset, hvor vi skal male: 7.600 kr.
Lejlighed uden eget køkken, men ved siden af fælleskøkkenet: 6.900 kr.
Enkeltværelse: 130 kr. pr. nat

 

Tilmelding: snarest så dine værelsesønsker kan blive opfyldt.
Depositum: 1000 kr. ved tilmelding – restbeløb 1. april

 

 
Birthe Kjærsgaard | Østerbrogade 29, 9670 Løgstør - Denmark | Tlf.: +45 22556518 | birthe@kreative.dk